Komposterbar Klud
tryk her for at komme til forhandler-listen
Miljøvenlig klud, der ikke indeholder plastik og kan bruges mange gange.
Den plastikfri klud kan vaskes – både i vaskemaskine og opvaskemaskine.
Karkludens sugeevne er supergod. Den suger mere end 10 gange sin vægt.
Du kan bruge den som karklud eller som rengøringsklud.
Materiale: 70% cellulose, 30% bomuld
Cellulose er træfibre og træfibrene, der er brugt til denne klud, er FSC eller PEFC certificeret.
Trykket er lavet med vandbaserede og miljøvenlige farver.
Vedligeholdelse: Kluden tåler kogning og kan vaskes ved 60-95 grader. Den kan vaskes i vaskemaskine eller kommes med i opvaskemaskinens øverste kurv. Det er nemt og smart, så er den klar til brug igen med det samme.
Husk at du ved at vaske ved 60 grader fremfor kogevask sparer på energien.
Det er vigtigt at opvaskemaskinen vasker ved mindst 60 grader for at dræbe bakterier. Hvis din opvaskemaskine kun har et program vasker den sandsynligvis ved 65 grader.
Fordi kluden er lavet af naturlige materialer kan kluden komposteres. Den er biologisk nedbrydelig, så du kan komme den i din kompost og den vil gå tilbage til naturen hvor den kom fra. Kluden er testet komposterbar i henhold til den europæiske standard EN 13432, hvilket betyder at de opløses fuldstændigt og at de ikke efterlader giftige rester. Hvis I sorterer grønt affald/bio-affald til kompost i din kommune, så kan du komme den deri sammen med madaffald.
Den plastikfri klud er ansvarligt produceret i Tyskland efter en Svensk opfindelse fra 1949. Alle materialer er fra fornybare ressourcer og på nuværende tidspunkt er 30% af den energi virksomheden anvender også fra fornybare energikilder. Hele produktionen er holdt i et lukket system, så kemikalier genbruges og der udledes ingen skadelig kemi til omgivelserne.
Den komposterbare klud uden plastik er printet i Sverige med vandbaserede og miljøvenlige farver også under ansvarlige arbejdsforhold.
Klude med plastik skader verdens havmiljø
Du kender den sikkert: alt-mulig-kluden. Den skader verdens havmiljø fordi den indeholder plastik. Det er det, der på emballagen hedder polypropylene. 15- 20% af altmuligkluden er plastik.
Efterhånden afgiver altmuligkluden sin plastik – plastikken skylles ud i afløbet og hænger i luften og kan ende i din mad.
De små plastikpartikler ledes via rensningsanlæggene ud i havet. Mikroplastik i havet er problematisk, da mikroplastikpartiklerne kan blokere fordøjelsessystemet hos små havdyr.
Alt tøj og tekstiler afgiver fibre ved brug og vask, men det er langt fra alle produkter hvor vi har gavn af at de indeholder syntetiske materialer. Det er rart at vores sportstøj har en svedtransporterende funktion f.eks. ved at indeholde polyester, som også er en plasttype. Men med en karklud har vi mulighed for at vælge en anden løsning.
Jeg arbejder for at så mange som muligt holder op med at bruge plastikholdige klude! Til gavn for vores vandmiljø.
Du kan hjælpe med at bekæmpe unødvendig brug og udledning af plastik ved at bruge klude, der er fri for plastik. Du kan f.eks. strikke bomuldsklude selv eller du kan købe min bæredygtige klud.