I dagens nyheder kan man finde denne artikel om at vi bruger for meget tøj. Jeg vil gerne give nogle råd til hvordan du undgår at købe for meget nyt tøj og falde i FAST FASHION FÆLDEN

DR: Vi køber mere og billigere tøj

Undgå at gå i FAST FASHION FÆLDEN

Undgå at gå i FAST FASHION FÆLDEN

Gode råd til at reducere mængden af nyt tøj du køber:

  • Gå uden om sæsonens snit og farver, der ikke klæder dig
  • Undgå kortvarige print-trends
  • Køb kvalitet
  • Reparer
  • Køb kun når det er nødvendigt
  • Tænk over dit køb en ekstra gang

Gå uden om sæsonens snit og farver, der ikke klæder dig

Lad dig ikke rive med af alle sæsonens trends og farver, det kan godt være butikken skriver sæsonens must have, men hvis ikke det klæder dig er der stor sandsynlighed for du hurtigt holder op med at bruge det. Køb noget du ser bedst ud i – det vil du også føle dig bedst tilpas i.

Undgå kortvarige print-trends

Nogle printtendenser har meget kort levetid. Jeg tænker specielt meget over det når jeg køber sommertøj – er det her noget jeg også vil hive ud af skabet igen næste sommer – ellers er det virkelig få måneder jeg får brugt det stykke tøj før jeg synes det ikke længere har nogen værdi for mig.

Køb kvalitet

Køb tøj du synes er lækkert i kvaliteten, det vil du sandsynligvis også være glad for i længere tid – det vil føles godt når du tager det på.

Reparer

Lap huller i dit tøj – med sytråd, lapper og badges – og sy den knap i, der er faldet af. På den måde kan du vise at du har taget stilling til ikke bare at forbruge løs! Jeg har tidligere skrevet et blog-indlæg om at lappe: Lap dit tøj

Køb kun når det er nødvendigt

Undgå impulskøb – hav gerne en liste i din smartphone over tøj du mangler, så kan du jo lige tjekke om det du føler dig fristet af faktisk er på listen

Tænk over dit køb en ekstra gang

Og tænk så over dit køb en ekstra gang. Jeg køber aldrig noget første gang jeg ser det, med mindre det står på min mangel-liste, hvis det er noget jeg virkelig må ha’ så vil jeg stadig tænke på det når jeg kommer hjem – og så kan jeg jo købe det efterfølgende. De fleste gange viser det sig nemlig at jeg lever fint videre uden…

Du kan også tænke over om du køber tøjet udelukkende pga af en lokkende tilbudspris – køb det kun hvis du også ville have købt det til fuld pris!

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *