I denne uge var jeg til et arrangement med VIGGA i Balsalens rum i Aarhus (du kan holde øje med kommende arrangementer bl.a. på VIGGAs facebookside). Arrangementet har det formål at man får mulighed for at mærke på kvaliteterne, se noget af tøjet og stille alle de spørgsmål man nu ku have til det, at have tøjet til låns. Jeg har længe været nysgerrig på konceptet (jvf tidligere indlæg om deleøkonomisk børnetøj) og Vigga Svenssons arbejde med bæredygtigt (børne)tøj helt tilbage til hendes tid med mærket Katvig. Sagen er den at vi har arvet og lånt så meget babytøj at det ikke har været nødvendigt at have et abonnement på endnu mere babytøj, men nu har jeg taget hul på den sidste store kasse med tøj (str 74) – den indeholdt masser af bukser og bluser, men ikke rigtig nok bodyer, så jeg har købt tre nye økologiske bodyer og flere brugte på Reshopper og i mødrehjælpen (læs også mere om geniale Reshopper her). Den næste kasse fra kælderen med str. 80 er med mere praktisk indhold som overtøj og nattøj, så jeg tænkte at her kunne det begynde at give mening for os at leje tøj hos VIGGA. Så det har jeg nu bestilt til om 3 måneder når str 80 skulle passe (datoen kan man bare justere hvis det viser sig ikke lige at være det rigtige tidspunkt).

Udover at dette er en vanvittig god bæredygtig deleøkonomisk idé, så er mine håb at jeg:

  1. Slipper for at bruge tankekapacitet på at skaffe mig børnetøj
  2. Slipper for at bryde mit hovede med om det passer sammen
  3. Slipper for at pakke op og ned i kasser fra kælderen

Og jeg er helt sikker på jeg slipper for at finde ud af hvad der skal ske med det bagefter – det skal jo bare videre til endnu en VIGGA abonnent, som skal klædes på i blødt økologisk bomuldstøj 🙂

Lige nu skal jeg tage stilling til om jeg vil gemme på det, sælge det eller give det videre til andre eller mødrehjælpen = tankefriplads til alt mulig andet spændende.

foto fra VIGGA.us på facebook

foto fra VIGGA.us på facebook

Jeg har selvfølgelig også regnet lidt på det – så her kommer talafdelingen for dem, der interesserer sig for det 🙂

Abonnementet koster 359,- pr mdr. Umiddelbart lyder det måske lidt dyrt med 4.308 kr om året, men…

Tøjet går op til str. 92 – gennemsnitligt vil de størrelser: 80+86+92 jeg har bestilt dække 17 måneders tøjforbrug.

I hver størrelse modtager man en taske med 20 stykker tøj. Gennemsnitsprisen er 102,- kr pr stykke tøj.

Du kan selvfølgelig finde brugt tøj eller låne til under den pris. Du kan også købe børnetøj til under 100kr pr del, men ikke i økologisk GOTS certificeret bomuld, indfarvet på dansk svanemærket farveri og syet i Europa (Letland). De nye bodyer jeg har købt (hvoraf de to endda var til halv pris på udsalg) kostede alle over 100kr pr del!

Babytøj som jeg har købt nyt fra iglo+indi, müsli, cam cam og emile et ida

Babytøj som jeg har købt nyt fra iglo+indi, müsli, cam cam og emile et ida

Og bonus oveni er at tøjet fra VIGGA kommert nyvasket – klar til at ligge på hylden, ingen separate kulørte vaske med fare for afsmitning fra nyt tøj – OG du behøver ikke vaske det før det sendes retur, for det gør de alligevel ved VIGGA.

Det var alle mine tanker om hvor godt det her cirkulære økonomi er for mig og mine og for vores jord – jeg holder jer opdateret når jeg også har prøvet det i virkeligheden 😉

I skal lige se det her som jeg er meget imponeret over – baby bodyerne her har været vasket henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 gange – og nej man kan ikke rigtig se i hvilken ende testen starter for man kan i virkeligheden ikke se forskel på den der har været vasket 10 og den der har været vasket 50 gange. Imponerende 🙂 Tøjet der var med til arrangementet var babytøj, der allerede har været ude og cirkulere – og alt så ud som nyt.

VIGGAs tøj holder super flot i vask - her vasket mellem 10 og 50 gange og der er ingen farveforskel at se

VIGGAs tøj holder super flot i vask – her vasket mellem 10 og 50 gange og der er ingen farveforskel at se i virkeligheden – farvenuancen på billedet skyldes udelukkende belysningen da jeg tog fotoet

 

 

Råd til bæredygtigt tøjfobrug til din baby

Råd til bæredygtigt tøjfobrug til din baby

Det er mit indtryk at meget babytøj bliver brugt mere end til ét barn. Det bliver givet videre til familie eller venner, solgt videre på loppemarked og via kanaler som DBA og Reshopper. Sidst nævnte synes jeg er helt genial fordi den giver dig mulighed for at søge efter det du mangler indenfor en selvvalgt radius af mellem 2 og 20 km fra hvor du befinder dig. Når man som jeg bor inde i byen, er der jo meget at vælge mellem indenfor en afstand af 2-5 km, og jeg synes det giver god mening, når det er noget jeg lige kan cykle forbi og hente. Så en opfordring til (hvis du ikke allerede har gjort det) installér reshopper app’en på din telefon og læg billeder op af det du har til overs mens det stadig har mest mulig værdi – altså er mest attraktiv for andre og bliv en del af deleøkonomien på børnetøj. Og husk når du mangler noget: Søg først om det findes brugt i god stand i dit nabolag (via reshopper eller DBA f.eks.). Så sparer du nemlig miljøet for at der skal produceres en helt ny vare helt fra bunden.

Det tager selvfølgelig lidt tid at kigge efter babytøj og finde det man kan li. Så hvis man gerne vil spare både tiden i butikker, tiden med at lede efter og afhænde tøjet igen på nettet, så har Vigga udviklet et deleøkonomisk babytøjssystem 🙂 Du tegner et abonnement på Viggas babytøj til dit barn. Du får for hver ny størrelse en taske tilsendt med det meste at det man har brug for til en baby (omkring 70-80% af en babygarderobe, da der f.eks. ikke er overtøj og strømper med). Når du er færdig med at bruge tøjet sendes tasken retur hvor den gøres klar til at drage ud til en anden vidunderlig baby.

Vigga Svensson, som står bag Vigga, har tidligere startet baby og børnetøjsmærket Katvig med fokus på bæredygtige materialer og med troen på at det her kunne man altså gøre bedre i tekstilbranchen.

Vigga børnetøj hjælper forbrugeren med at klæde baby på i økologisk babytøj uden mystisk kemi, Vigga bringer det til dig og Vigga hjælper dig af med tøjet igen på den mest bæredygtige måde – ved at sørge for at det bliver brugt igen, og igen.

Du kan læse mere om Vigga’s cirkulære babytøjskoncept her:

http://www.vigga.us/#bornetoj-pa-en-ny-made

https://www.facebook.com/vigga.us/

Og så en opsummering på mine bæredygtige råd om babytøj:

  • gå efter at låne og købe brugt tøj og udstyr
  • sørg for at give dit brugte tøj videre mens det stadig har værdi – lån det ud eller sælg det
  • hvis du synes det kræver for meget tid at gå i butikker og på nettet så tegn et abonnement hos Vigga – så er der sørget for det hele for dig
  • hvis du køber nyt tøj så køb det i gode bæredygtige materialer og sørg for at tøjet lever videre når dit barn er færdig med at bruge det

 

 

Hvad skal du gå efter når du gerne vil købe tøj, der er mere bæredygtigt?

Råd til en mere bæredygtig garderobe

Økologisk bomuld

Ved at købe økologisk bomuld sparer du miljøet for de pesticider, der bliver brugt til konventionel bomuldsdyrkning. Til økologisk bomuldsproduktion bliver det ikke brugt sprøjtemidler og der anvendes kun naturlig gødning. Bedst er det hvis den økologiske bomuld har en mærkningsordning som f.eks. GOTS (Global Organic Textile Standard) – en standard, der udover at bomulden er økologisk dyrket også stiller krav til de kemikalier, der anvendes til indfarvning af tekstilet og krav til forholdene i produktionen. AMOV er GOTS certificeret økologisk tøj i uld og bomuld til både mænd og kvinder. AMOV apparel

Økologisk T-shirt fra AMOV

Økologisk T-shirt fra AMOV

Genbrugte materialer

Gå efter nyt tøj fremstillet af genbrugte materialer – som f.eks. Better World Fashions læderjakker, der er syet af 2-3 gamle læderjakker. Der er både herre og dame modeller. Better World Fashion. Du kan også sy om eller forbedre et gammelt stykke tøj eller du kan bruge gamle materialer til at skabe nye ting – se f.eks. dette blog post hvor jeg har syet et gammelt dynebetræk om til 6 nye ting til baby Sy selv babydynebetræk m.m.

Læderjakke fra Better World Fashion

Læderjakke fra Better World Fashion

Genanvendte materialer

Gå efter tøj lavet af genanvendte materialer, så det ikke har krævet nye råmaterialer at fremstille – gå efter genanvendt uld, bomuld eller polyester. Hvis du vil strikke noget selv kan du f.eks. bruge dette fine garn fra Drops Paris – recycled denim – fire forskellige blåmelerede toner fremstillet af genbrugt denim materiale – tilmed er garnet fremstillet i EU.

Recycled denim garn hos Strikkes.dk

Recycled denim garn hos Rito.dk

Bæredygtigt garn af genanvendt denimmateriale

Bæredygtigt garn af genanvendt denimmateriale

Køb brugt

Undlad at købe nyt – køb brugt i stedet. Du kan købe tøj i genbrug eller på (loppe)markeder. Er du på udkig efter noget til børn, så download den gratis app reshopper – her kan du lokalisere brugte ting, der er lige i nærheden af din bopæl. De har desuden lige udvidet reshopper med ventetøj.

Tencel

Tencel er fremstillet af plante/træmateriale, som er en fornybar ressource. Den kemiske forarbejdning af træmaterialet til fibre foregår i et lukket system hvor kemikalierne genbruges.

Abonnement

En anden måde at have nyt tøj i skabet – er ved at låne det – hos Kalobiotik får du som abonnent hver måned tilsendt tre stykker lækkert tøj du selv har valgt. Ved at dele tøjet med andre bliver du også fri for at rydde ud i dit klædeskab, for volumen vokser simpelthen ikke. Du kan kontakte dem her: facebook.com/kalobiotik/

Undgå at støtte overproduktion

Du kan også vælge at købe tøj af mærker, som kun producerer efter bestilling – som f.eks. September Salon eller My Star Denim – på den måde støtter du ikke overproduktion.  Så ved at bestille et par jeans efter dine mål så har du kun belastet miljøet med det ene par jeans du har købt!

MyStarDenim

September Salon

Se efter tøjmærker der vil noget andet end fast fashion

Måske skal du se efter dit nye tøj andre steder end der hvor du handler nu. Der er heldigvis mange mærker, der arbejder på at mindske deres miljøbelastning og gerne vil skabe tøj, der holder – også rent designmæssigt – det er det vi kalder Slow Fashion. Det amerikanske mærke Patagonia har reklameret for deres jakke med overskriften “DON’T BUY THIS JACKET” – Du må selvfølgelig gerne købe den, men køb den kun hvis du virkelig har brug for den! Sidste år (2015) lukkede det danske mærke ELSK deres hjemmeside ned på Black Friday – det gjorde de for at statuere at vi skal lade være med at købe en masse vi ikke har brug for bare fordi det er billigt – vil du virkelig gerne have et produkt fra ELSK så vil du også stadig gerne have om en dag eller to.

og sidst men ikke mindst:

Køb kun det du kommer til at bruge 🙂

? Spørg dig selv – vil det her stykke tøj få et langt liv hos mig?

Råd til hvordan du får en mere bæredygtig garderobe

Råd til hvordan du får en mere bæredygtig garderobe

 

 

Dette indlæg indeholder affiliate links (garn-linkene). Hvis du køber garnet gennem mit link får jeg procenter af salget. Det har ikke nogen indflydelse på den pris du betaler, men er med til at støtte mit arbejde med bloggen. Jeg anbefaler kun noget jeg selv synes om.

Et bæredygtigt DIY sy-projekt med at genbruge et materiale, der allerede er produceret i stedet for at købe et nyt. Jeg fandt i genbrug (for kun 10kr) et voksendynebetræk med dette fine mønster. Ud af det har jeg syet seks ting til baby 🙂

Genbrugt materiale - gammelt dynebetræk

Genbrugt materiale – gammelt dynebetræk

Alt dette til baby kan du sy af et gammelt dynebetræk

  • et babydynebetræk
  • et glat lagen til madrassen i liften
  • to lagner med elastik til liftmadrassen
  • to betræk til at beskytte madrassen mod babygylp
Seks ting du selv kan sy af et gammelt dynebetræk

Seks ting du selv kan sy af et gammelt dynebetræk

Jeg har her sparet dyrkningen af bomuldsfibre, spinning til garn, vævning, blegning og print af metervaren!

Betrækkene til at lægge under babys hovede kan også bruges i barnevognen og lagnerne passer også til madrassen i slyngevuggen

Sy selv lagen til slyngevugge madras DIY

Sy selv lagen til slyngevugge madras #DIY