Jeg er ikke holdt op med at gå med nylonstrømper, selvom de er lavet i nylon (altså plastik!) Jeg har ikke fundet det elegante alternativ som er plastikfri. Så indtil videre må det være næstbedste alternativ, og det er at bruge mindre ressourcer ved at købe nogle strømpebukser i bedre kvalitet. I gamle dage var nylonstrømper vældig dyre, så man reparerede dem – idag smides de ofte ud efter få ganges brug, bl.a. fordi mange strømpebukser er af dårlig kvalitet og netop fremstillet til at kunne sælges billigt i håb om at sælge flere og opfordre til brug-og-smid-væk-kulturen. Hvert år fremstilles 2 milliarder par strømpebukser!

Mit pt bedste bæredygtige bud på strømpebukser er fra svenske Swedish Stockings. Nylonstrømperne er fremstillet af genbrugte nylonfibre og er et værdigt alternativ til almindeligt nyproducerede nylonstrømper og strømpebukser. Det bæredygtige princip er her, at der ikke skal fremstilles nylon påny og at der tages hånd om den ressource meget at vores skrald er.

foto fra Swedish Stockings website

foto fra Swedish Stockings website

Løsningen løser dog ikke problemet med udledning af mikroplastik ved brug og vask af et tekstil der er fremstillet af plastik.

Jeg købte mine bæredygtige strømpebukser på Swedish Stockings egen hjemmeside. De første par jeg fik havde nogle uens forløb i farven som jeg først kunne se da jeg prøvede dem på. Men de sad helt perfekt! Jeg skrev til firmaet og de sendte mig to nye par som er helt fine. Jeg synes kvaliteten på nylonstrømperne er rigtig lækker, de er sådan ekstra bløde at have på. Jeg har købt et par kraftige 100 denier kaldet LIA og et par 60 denier kaldet OLIVIA. Det ser ud til de igen har dem på lager her hos Res Res  i København- et par koster mellem 140 og 199kr.

Swedish Stockings indsamler i øvrigt brugte strømpebukser af hvilket som helst mærke for at kunne “close the loop” – altså have råmateriale nok til at producere nye strømpebukser, så materialet kan cirkulere. Det koster lidt (kroner og CO2) at sende en pakke til Sverige, så måske kan du lave en indsamling sammen med veninderne eller naboerne, og bagefter bestille jeres Swedish Stockings med rabat. Læs mere på Swedish Stockings hjemmeside.

Swedish Stockings fremstilles uden brug af ekstra vand og sparer i øvrigt alt det vand, der ville have været brugt til at fremstille nye nylonfibre af petrokemikalier (olie). Desuden håndteres vandet fra indfarvningen ansvarligt og en stor del af produktionens energi er fra fornybare kilder (her solenergi).

Lad mig gerne høre hvis du kender andre alternativer til nylonstrømper eller strømpebukser, eller hvis du har erfaringer med Swedish Stockings. Du kan skrive her under blogindlægget eller sende mig en mail.

Kilde: https://en.swedishstockings.com/

Indlægget er ikke en reklame/sponsoreret – blot en opfordring til at købe nogle bedre strømpebukser og dermed mindske det store antal strømpebukser der hvert år fremstilles, så er du med til at spare vand og kemikalier.

I denne uge var jeg til et arrangement med VIGGA i Balsalens rum i Aarhus (du kan holde øje med kommende arrangementer bl.a. på VIGGAs facebookside). Arrangementet har det formål at man får mulighed for at mærke på kvaliteterne, se noget af tøjet og stille alle de spørgsmål man nu ku have til det, at have tøjet til låns. Jeg har længe været nysgerrig på konceptet (jvf tidligere indlæg om deleøkonomisk børnetøj) og Vigga Svenssons arbejde med bæredygtigt (børne)tøj helt tilbage til hendes tid med mærket Katvig. Sagen er den at vi har arvet og lånt så meget babytøj at det ikke har været nødvendigt at have et abonnement på endnu mere babytøj, men nu har jeg taget hul på den sidste store kasse med tøj (str 74) – den indeholdt masser af bukser og bluser, men ikke rigtig nok bodyer, så jeg har købt tre nye økologiske bodyer og flere brugte på Reshopper og i mødrehjælpen (læs også mere om geniale Reshopper her). Den næste kasse fra kælderen med str. 80 er med mere praktisk indhold som overtøj og nattøj, så jeg tænkte at her kunne det begynde at give mening for os at leje tøj hos VIGGA. Så det har jeg nu bestilt til om 3 måneder når str 80 skulle passe (datoen kan man bare justere hvis det viser sig ikke lige at være det rigtige tidspunkt).

Udover at dette er en vanvittig god bæredygtig deleøkonomisk idé, så er mine håb at jeg:

  1. Slipper for at bruge tankekapacitet på at skaffe mig børnetøj
  2. Slipper for at bryde mit hovede med om det passer sammen
  3. Slipper for at pakke op og ned i kasser fra kælderen

Og jeg er helt sikker på jeg slipper for at finde ud af hvad der skal ske med det bagefter – det skal jo bare videre til endnu en VIGGA abonnent, som skal klædes på i blødt økologisk bomuldstøj 🙂

Lige nu skal jeg tage stilling til om jeg vil gemme på det, sælge det eller give det videre til andre eller mødrehjælpen = tankefriplads til alt mulig andet spændende.

foto fra VIGGA.us på facebook

foto fra VIGGA.us på facebook

Jeg har selvfølgelig også regnet lidt på det – så her kommer talafdelingen for dem, der interesserer sig for det 🙂

Abonnementet koster 359,- pr mdr. Umiddelbart lyder det måske lidt dyrt med 4.308 kr om året, men…

Tøjet går op til str. 92 – gennemsnitligt vil de størrelser: 80+86+92 jeg har bestilt dække 17 måneders tøjforbrug.

I hver størrelse modtager man en taske med 20 stykker tøj. Gennemsnitsprisen er 102,- kr pr stykke tøj.

Du kan selvfølgelig finde brugt tøj eller låne til under den pris. Du kan også købe børnetøj til under 100kr pr del, men ikke i økologisk GOTS certificeret bomuld, indfarvet på dansk svanemærket farveri og syet i Europa (Letland). De nye bodyer jeg har købt (hvoraf de to endda var til halv pris på udsalg) kostede alle over 100kr pr del!

Babytøj som jeg har købt nyt fra iglo+indi, müsli, cam cam og emile et ida

Babytøj som jeg har købt nyt fra iglo+indi, müsli, cam cam og emile et ida

Og bonus oveni er at tøjet fra VIGGA kommert nyvasket – klar til at ligge på hylden, ingen separate kulørte vaske med fare for afsmitning fra nyt tøj – OG du behøver ikke vaske det før det sendes retur, for det gør de alligevel ved VIGGA.

Det var alle mine tanker om hvor godt det her cirkulære økonomi er for mig og mine og for vores jord – jeg holder jer opdateret når jeg også har prøvet det i virkeligheden 😉

I skal lige se det her som jeg er meget imponeret over – baby bodyerne her har været vasket henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 gange – og nej man kan ikke rigtig se i hvilken ende testen starter for man kan i virkeligheden ikke se forskel på den der har været vasket 10 og den der har været vasket 50 gange. Imponerende 🙂 Tøjet der var med til arrangementet var babytøj, der allerede har været ude og cirkulere – og alt så ud som nyt.

VIGGAs tøj holder super flot i vask - her vasket mellem 10 og 50 gange og der er ingen farveforskel at se

VIGGAs tøj holder super flot i vask – her vasket mellem 10 og 50 gange og der er ingen farveforskel at se i virkeligheden – farvenuancen på billedet skyldes udelukkende belysningen da jeg tog fotoet

 

 

Råd til bæredygtigt tøjfobrug til din baby

Råd til bæredygtigt tøjfobrug til din baby

Det er mit indtryk at meget babytøj bliver brugt mere end til ét barn. Det bliver givet videre til familie eller venner, solgt videre på loppemarked og via kanaler som DBA og Reshopper. Sidst nævnte synes jeg er helt genial fordi den giver dig mulighed for at søge efter det du mangler indenfor en selvvalgt radius af mellem 2 og 20 km fra hvor du befinder dig. Når man som jeg bor inde i byen, er der jo meget at vælge mellem indenfor en afstand af 2-5 km, og jeg synes det giver god mening, når det er noget jeg lige kan cykle forbi og hente. Så en opfordring til (hvis du ikke allerede har gjort det) installér reshopper app’en på din telefon og læg billeder op af det du har til overs mens det stadig har mest mulig værdi – altså er mest attraktiv for andre og bliv en del af deleøkonomien på børnetøj. Og husk når du mangler noget: Søg først om det findes brugt i god stand i dit nabolag (via reshopper eller DBA f.eks.). Så sparer du nemlig miljøet for at der skal produceres en helt ny vare helt fra bunden.

Det tager selvfølgelig lidt tid at kigge efter babytøj og finde det man kan li. Så hvis man gerne vil spare både tiden i butikker, tiden med at lede efter og afhænde tøjet igen på nettet, så har Vigga udviklet et deleøkonomisk babytøjssystem 🙂 Du tegner et abonnement på Viggas babytøj til dit barn. Du får for hver ny størrelse en taske tilsendt med det meste at det man har brug for til en baby (omkring 70-80% af en babygarderobe, da der f.eks. ikke er overtøj og strømper med). Når du er færdig med at bruge tøjet sendes tasken retur hvor den gøres klar til at drage ud til en anden vidunderlig baby.

Vigga Svensson, som står bag Vigga, har tidligere startet baby og børnetøjsmærket Katvig med fokus på bæredygtige materialer og med troen på at det her kunne man altså gøre bedre i tekstilbranchen.

Vigga børnetøj hjælper forbrugeren med at klæde baby på i økologisk babytøj uden mystisk kemi, Vigga bringer det til dig og Vigga hjælper dig af med tøjet igen på den mest bæredygtige måde – ved at sørge for at det bliver brugt igen, og igen.

Du kan læse mere om Vigga’s cirkulære babytøjskoncept her:

http://www.vigga.us/#bornetoj-pa-en-ny-made

https://www.facebook.com/vigga.us/

Og så en opsummering på mine bæredygtige råd om babytøj:

  • gå efter at låne og købe brugt tøj og udstyr
  • sørg for at give dit brugte tøj videre mens det stadig har værdi – lån det ud eller sælg det
  • hvis du synes det kræver for meget tid at gå i butikker og på nettet så tegn et abonnement hos Vigga – så er der sørget for det hele for dig
  • hvis du køber nyt tøj så køb det i gode bæredygtige materialer og sørg for at tøjet lever videre når dit barn er færdig med at bruge det

 

 

Hvordan du kan finde ud af at du HAR noget at tage på. Find 10 stykker tøj fra dit klædeskab, som du vil gå med de næste 10 dage på 10 forskellige måder. Det behøver ikke være bæredygtigt tøj – den bæredygtige idé med denne udfordring er at forlænge tøjets levetid og købe mindre nyt. Læs om udfordringens start her.

Her er de sidste outfits i de sidste 10 dages 10×10 udfordring. Jeg er glad for at kunne tage andre ting fra mit klædeskab på igen, men også glad for at jeg tog udfordringen op;

  1. Jeg har sat noget af mit tøj sammen på nye måder – og det var netop én af formålene – at give inspiration til at være kreativ med det man har istedet for at købe nyt! (føle man har brug for nyt/mere for at det duer)
  2. Jeg har fundet noget “glemt” frem fra skabet og det føles ligeså godt som at få nyt 🙂 (faktisk bedre fordi jeg ikke skulle købe noget)
  3. Med bare ét par bukser og én nederdel kan man faktisk lave ret forskellige sæt afhængig af overdel og skotype.
  4. Jeg tænker også idéen kan bruges som “indkøbsseddel” hvis man har brug for at købe noget nyt til sig selv (“nyt” tøj kan også købes i genbrug – det er jo nyt for dig og meget mere bæredygtigt). Ved at have overblik over sit tøj kan man vide når man ser på et nyt stykke tøj om det kan bruges i kombination med flere af de ting man allerede har 🙂 Og når du skal købe nyt nyt så kig efter om det findes i en bæredygtig udgave for mindst mulig miljøbelastning.

Dag 7

Dag 7 i #winter10x10 udfordringen

Dag 7 i #winter10x10 udfordringen

Det her er det eneste sæt tøj i udfordringen som jeg har brugt i den kombination før udfordringen gik igang: højtaljede sorte jeans i økologisk bomuld og lang cardigan i økologisk bomuld- og en stribet bluse. En selfie taget i svømmehallen da den store var til svømning. Jeg er stadig ikke vild med fotodelen af projektet.

Dag 8

#winter10x10 dag 8

Dag 8 i #winter10x10

Dagen efter har jeg kun skiftet blusen til skjorten, der er et genbrugsfund

Dag 9

Dag 9 i #winter10x10 udfordringen

Dag 9 i #winter10x10 udfordringen

Idag ville jeg have uld-nederdelen på igen, men måtte finde en ny overdelskombination og da jeg har haft den på både med stribet bluse, ternet og prikket skjorte måtte det blive uldstrikken – følte mig dog ikke helt fiks i det førend jeg fandt på at stoppe uldstrikken ned i nederdelen, så syntes jeg det var meget cool.

Dag 10

Dag 10 i #winter10x10 udfordringen

Dag 10 i #winter10x10 udfordringen

Idag havde jeg mest lyst til at tage et godt sæt på jeg har brugt før – men opgaven gik jo ud på jeg skulle finde på noget forskelligt hver dag, så jeg måtte iklæde mig jeans, ternet skjorte og ribstrikken. Og nu glæder jeg mig til at gentage de bedste sæt fra de sidste 10 dage og finde lidt andet til en afveksling.

Jeg håber du har lyst til at prøve selv ?

 

Dag 4

winter10x10 udfordringen 4

Det var virkelig koldt den dag og jeg skulle på grøntsagsmarked på Ingerslev, så jeg fandt det varmeste sæt – udover jeans i økologisk bomuld, ternet skjorte fra genbrug og den blå uldstrik var jeg iført thermostrømpebukser, sokker og varm undertrøje – og fik handlet grønt fra Samsø og dansk lammekød 🙂

Dag 5

winter10x10 udfordringen 5

Idag har jeg en eftermiddagshygge aftale med mine madklubveninder. Det er første gang jeg har denim cardiganen/kjolen (i økologisk bomuld) på som kjole og det føltes lidt mærkeligt til at starte med – det ville også være pænere uden den sorte uldundertrøje, der går helt op i halsen, men det er stadig ret koldt, så comfort må vinde idag! Jeg vænnede mig nu hurtigt til kjolefornemmelsen.

Dag 6

winter10x10 udfordringen 6_1

Idag bliver fotograferingen lige på selfie-måden. Jeg har den prikkede skjorte i recycled polyester på. Den er blå – det er min yndlingsfarve – og jeg har haft den i flere år efterhånden. Dertil den lange smalle koksgrå uldnederdel købt i genbrug – og for at der ikke skal gå for meget sekretær i den har jeg taget sokker og sneakers på.

3 ret forskellige look – måske fordi jeg ikke bare har skiftet én ingrediens ud fra dag til dag, men det hele – har du en favorit mellem dem?

winter10x10 udfordringen 6_2

Læs om udfordringens start her.

I dag følte jeg for – for afvekslingens skyld – at tage mine højtaljede sorte jeans på. Jeg skal heller ikke rigtig noget på denne fredag hvor solen skinner 🙂 Bare hygge mig lidt – mig og så vores baby. Så jeg valgte min ukomplicerede navy uld rullekravestrik dertil.

#winter10x10 dag 3

#winter10x10 dag 3

Når jeg skal ud i eftermiddag tager jeg mine sneakers på dertil.

Læs om udfordringens start her.

Her er så de første to sæt i 10×10 udfordringen.

winter10x10 udfordringen 1og2

Det var jo nemt nok at fotografere tøjet, men lidt sværere – og her taler jeg ikke kun fysisk! – at fotografere tøjet med sig selv som model. Jeg ved ikke om man vænner sig til det… Billederne er ikke af bedste kvalitet – de er fotograferet med selvudløser på i-phonen. Og så følte jeg for at beskære dem under hagen…

Dag ét tog jeg – glad over at have genfundet uldnederdelen – denne på sammen med den stribede bluse og rib-strikken. Det ser smart ud med de synlige striber og hvad man ikke kan se på fotoet er at ærmet selvfølgelig glider ned igen rimelig hurtigt…Man skal nok folde ærmet for at holde den der hvis man vil blive ved at se smart ud…

Dag to skiftede jeg blot overdelene til den ternede skjorte – striberne ved opsmøget er fordi skjorten ser sådan ud på indersiden. Jeg smøgede dem selvfølgelig ned igen da jeg skulle ud i blæsevejret!

Jeg havde sorte strømpebukser, grå tykke sokker og de korte støvler på dertil begge dage.

Læs om udfordringens start her

En kærkommen udfordring fx når man skal ud af ventetøjet uden at falde i jeg-bliver-nødt-til-at-købe-noget-nyt-tøj-fælden! Og det gode der sker, når man kigger i sit klædeskab efter 10 stykker tøj er at man automatisk går efter det bedste man har – og på den måde opdager at man faktisk har tøj man er glad for – man skal bare huske at bruge det man er mest glad for! – det føles bedst.

10×10 udfordringen går ud på at finde 10 stykker tøj i sit klædeskab, sætte tøjet sammen på 10 forskellige måder og gå med dem i de næste 10 dage. En udfordring med inspiration fra Johanne som blogger på bedremode.nu og lige nu har genoptaget udfordringen på sin blog. Idéen er god fordi den udfordrer at få det bedste ud af det man har – så man ikke behøver at købe nyt/mere for at ens garderobe er god nok. Og på barsel så sidder alting bare ikke ligesom det gjorde før, så er det er nødvendigt at se på garderoben med nye øjne – så den helt rette timing for mig med 10×10 udfordringen.

Følelsen af ikke at have noget i sit fyldte! klædeskab at tage på

Jeg startede udfordringen på Pinterest med at hente inspiration – kiggede på styling af ting som ligner tøj jeg har i garderoben og noget der ligger op ad min stil som jeg også kunne se mig selv i.

Jeg skitserede de vigtigste fællestræk fra mit pin board og gik i klædeskabet.

Styling winter10x10 inspiration VIBS MO

Bagerst i skabet fandt jeg endda to gode stykker tøj som ikke passede sidst jeg prøvede – hvoraf den ene – nederdelen – nu er med her.

Jeg har valgt følgende 10 ting:

  1. Ternet skjorte – genbrugsfund
  2. Blå skjorte med prikker – H&M af recycled polyester
  3. Blå rullekravestrik i uld – fra American Vintage – ikke bæredygtig, men kræver sjældent vask
  4. Stribet bluse – fra Pieces – ikke noget bæredygtigt der
  5. Beige rib strik – fra Pull&Bear – overhovedet ikke bæredygtig
  6. Lang nederdel i uld – fra Brandtex – produceret i Danmark for sikkert en del år siden – købt i genbrug
  7. Lang sort denim cardigan/kjole – fra monki i økologisk bomuld
  8. Højtaljede smalle jeans, sorte – fra monki i økologisk bomuld (de har efterhånden mange jeans i økologisk bomuld)
  9. Mine sneakers fra Adidas
  10. Kort støvle fra Billi Bi

winter10x10 udfordringen VIBS MO

Udfordringen lyder at det er inklusiv sko, men årstiden taget i betragtning ser jeg bort fra undertrøjer, strømper og strømpebukser, hue, vanter, jakke og halstørklæde 😉

Jeg ser nu ikke nogen grund til at tage et nyt sæt tøj på hver dag – jeg kan sagtens gå med det samme sæt et par dage – men for eksperimentets skyld så omkombinerer jeg det til hver dag 🙂

Leg med hvis du også er kørt lidt surt i garderoben og ikke synes du har noget at tage på – du behøver hverken være blogger eller tage billeder af det for at være med!

Hvad skal du gå efter når du gerne vil købe tøj, der er mere bæredygtigt?

Råd til en mere bæredygtig garderobe

Økologisk bomuld

Ved at købe økologisk bomuld sparer du miljøet for de pesticider, der bliver brugt til konventionel bomuldsdyrkning. Til økologisk bomuldsproduktion bliver det ikke brugt sprøjtemidler og der anvendes kun naturlig gødning. Bedst er det hvis den økologiske bomuld har en mærkningsordning som f.eks. GOTS (Global Organic Textile Standard) – en standard, der udover at bomulden er økologisk dyrket også stiller krav til de kemikalier, der anvendes til indfarvning af tekstilet og krav til forholdene i produktionen. AMOV er GOTS certificeret økologisk tøj i uld og bomuld til både mænd og kvinder. AMOV apparel

Økologisk T-shirt fra AMOV

Økologisk T-shirt fra AMOV

Genbrugte materialer

Gå efter nyt tøj fremstillet af genbrugte materialer – som f.eks. Better World Fashions læderjakker, der er syet af 2-3 gamle læderjakker. Der er både herre og dame modeller. Better World Fashion. Du kan også sy om eller forbedre et gammelt stykke tøj eller du kan bruge gamle materialer til at skabe nye ting – se f.eks. dette blog post hvor jeg har syet et gammelt dynebetræk om til 6 nye ting til baby Sy selv babydynebetræk m.m.

Læderjakke fra Better World Fashion

Læderjakke fra Better World Fashion

Genanvendte materialer

Gå efter tøj lavet af genanvendte materialer, så det ikke har krævet nye råmaterialer at fremstille – gå efter genanvendt uld, bomuld eller polyester. Hvis du vil strikke noget selv kan du f.eks. bruge dette fine garn fra Drops Paris – recycled denim – fire forskellige blåmelerede toner fremstillet af genbrugt denim materiale – tilmed er garnet fremstillet i EU.

Recycled denim garn hos Strikkes.dk

Recycled denim garn hos Rito.dk

Bæredygtigt garn af genanvendt denimmateriale

Bæredygtigt garn af genanvendt denimmateriale

Køb brugt

Undlad at købe nyt – køb brugt i stedet. Du kan købe tøj i genbrug eller på (loppe)markeder. Er du på udkig efter noget til børn, så download den gratis app reshopper – her kan du lokalisere brugte ting, der er lige i nærheden af din bopæl. De har desuden lige udvidet reshopper med ventetøj.

Tencel

Tencel er fremstillet af plante/træmateriale, som er en fornybar ressource. Den kemiske forarbejdning af træmaterialet til fibre foregår i et lukket system hvor kemikalierne genbruges.

Abonnement

En anden måde at have nyt tøj i skabet – er ved at låne det – hos Kalobiotik får du som abonnent hver måned tilsendt tre stykker lækkert tøj du selv har valgt. Ved at dele tøjet med andre bliver du også fri for at rydde ud i dit klædeskab, for volumen vokser simpelthen ikke. Du kan kontakte dem her: facebook.com/kalobiotik/

Undgå at støtte overproduktion

Du kan også vælge at købe tøj af mærker, som kun producerer efter bestilling – som f.eks. September Salon eller My Star Denim – på den måde støtter du ikke overproduktion.  Så ved at bestille et par jeans efter dine mål så har du kun belastet miljøet med det ene par jeans du har købt!

MyStarDenim

September Salon

Se efter tøjmærker der vil noget andet end fast fashion

Måske skal du se efter dit nye tøj andre steder end der hvor du handler nu. Der er heldigvis mange mærker, der arbejder på at mindske deres miljøbelastning og gerne vil skabe tøj, der holder – også rent designmæssigt – det er det vi kalder Slow Fashion. Det amerikanske mærke Patagonia har reklameret for deres jakke med overskriften “DON’T BUY THIS JACKET” – Du må selvfølgelig gerne købe den, men køb den kun hvis du virkelig har brug for den! Sidste år (2015) lukkede det danske mærke ELSK deres hjemmeside ned på Black Friday – det gjorde de for at statuere at vi skal lade være med at købe en masse vi ikke har brug for bare fordi det er billigt – vil du virkelig gerne have et produkt fra ELSK så vil du også stadig gerne have om en dag eller to.

og sidst men ikke mindst:

Køb kun det du kommer til at bruge 🙂

? Spørg dig selv – vil det her stykke tøj få et langt liv hos mig?

Råd til hvordan du får en mere bæredygtig garderobe

Råd til hvordan du får en mere bæredygtig garderobe

 

 

Dette indlæg indeholder affiliate links (garn-linkene). Hvis du køber garnet gennem mit link får jeg procenter af salget. Det har ikke nogen indflydelse på den pris du betaler, men er med til at støtte mit arbejde med bloggen. Jeg anbefaler kun noget jeg selv synes om.

I dagens nyheder kan man finde denne artikel om at vi bruger for meget tøj. Jeg vil gerne give nogle råd til hvordan du undgår at købe for meget nyt tøj og falde i FAST FASHION FÆLDEN

DR: Vi køber mere og billigere tøj

Undgå at gå i FAST FASHION FÆLDEN

Undgå at gå i FAST FASHION FÆLDEN

Gode råd til at reducere mængden af nyt tøj du køber:

  • Gå uden om sæsonens snit og farver, der ikke klæder dig
  • Undgå kortvarige print-trends
  • Køb kvalitet
  • Reparer
  • Køb kun når det er nødvendigt
  • Tænk over dit køb en ekstra gang

Gå uden om sæsonens snit og farver, der ikke klæder dig

Lad dig ikke rive med af alle sæsonens trends og farver, det kan godt være butikken skriver sæsonens must have, men hvis ikke det klæder dig er der stor sandsynlighed for du hurtigt holder op med at bruge det. Køb noget du ser bedst ud i – det vil du også føle dig bedst tilpas i.

Undgå kortvarige print-trends

Nogle printtendenser har meget kort levetid. Jeg tænker specielt meget over det når jeg køber sommertøj – er det her noget jeg også vil hive ud af skabet igen næste sommer – ellers er det virkelig få måneder jeg får brugt det stykke tøj før jeg synes det ikke længere har nogen værdi for mig.

Køb kvalitet

Køb tøj du synes er lækkert i kvaliteten, det vil du sandsynligvis også være glad for i længere tid – det vil føles godt når du tager det på.

Reparer

Lap huller i dit tøj – med sytråd, lapper og badges – og sy den knap i, der er faldet af. På den måde kan du vise at du har taget stilling til ikke bare at forbruge løs! Jeg har tidligere skrevet et blog-indlæg om at lappe: Lap dit tøj

Køb kun når det er nødvendigt

Undgå impulskøb – hav gerne en liste i din smartphone over tøj du mangler, så kan du jo lige tjekke om det du føler dig fristet af faktisk er på listen

Tænk over dit køb en ekstra gang

Og tænk så over dit køb en ekstra gang. Jeg køber aldrig noget første gang jeg ser det, med mindre det står på min mangel-liste, hvis det er noget jeg virkelig må ha’ så vil jeg stadig tænke på det når jeg kommer hjem – og så kan jeg jo købe det efterfølgende. De fleste gange viser det sig nemlig at jeg lever fint videre uden…

Du kan også tænke over om du køber tøjet udelukkende pga af en lokkende tilbudspris – køb det kun hvis du også ville have købt det til fuld pris!