Hvad skal du gå efter når du gerne vil købe tøj, der er mere bæredygtigt?
Råd til en mere bæredygtig garderobe
Økologisk bomuld
Ved at købe økologisk bomuld sparer du miljøet for de pesticider, der bliver brugt til konventionel bomuldsdyrkning. Til økologisk bomuldsproduktion bliver det ikke brugt sprøjtemidler og der anvendes kun naturlig gødning. Bedst er det hvis den økologiske bomuld har en mærkningsordning som f.eks. GOTS (Global Organic Textile Standard) – en standard, der udover at bomulden er økologisk dyrket også stiller krav til de kemikalier, der anvendes til indfarvning af tekstilet og krav til forholdene i produktionen. AMOV er GOTS certificeret økologisk tøj i uld og bomuld til både mænd og kvinder. AMOV apparel
Genbrugte materialer
Gå efter nyt tøj fremstillet af genbrugte materialer – som f.eks. Better World Fashions læderjakker, der er syet af 2-3 gamle læderjakker. Der er både herre og dame modeller. Better World Fashion. Du kan også sy om eller forbedre et gammelt stykke tøj eller du kan bruge gamle materialer til at skabe nye ting – se f.eks. dette blog post hvor jeg har syet et gammelt dynebetræk om til 6 nye ting til baby Sy selv babydynebetræk m.m.
Genanvendte materialer
Gå efter tøj lavet af genanvendte materialer, så det ikke har krævet nye råmaterialer at fremstille – gå efter genanvendt uld, bomuld eller polyester. Hvis du vil strikke noget selv kan du f.eks. bruge dette fine garn fra Drops Paris – recycled denim – fire forskellige blåmelerede toner fremstillet af genbrugt denim materiale – tilmed er garnet fremstillet i EU.
Recycled denim garn hos Strikkes.dk
Recycled denim garn hos Rito.dk
Køb brugt
Undlad at købe nyt – køb brugt i stedet. Du kan købe tøj i genbrug eller på (loppe)markeder. Er du på udkig efter noget til børn, så download den gratis app reshopper – her kan du lokalisere brugte ting, der er lige i nærheden af din bopæl. De har desuden lige udvidet reshopper med ventetøj.
Tencel
Tencel er fremstillet af plante/træmateriale, som er en fornybar ressource. Den kemiske forarbejdning af træmaterialet til fibre foregår i et lukket system hvor kemikalierne genbruges.
Abonnement
En anden måde at have nyt tøj i skabet – er ved at låne det – hos Kalobiotik får du som abonnent hver måned tilsendt tre stykker lækkert tøj du selv har valgt. Ved at dele tøjet med andre bliver du også fri for at rydde ud i dit klædeskab, for volumen vokser simpelthen ikke. Du kan kontakte dem her: facebook.com/kalobiotik/
Undgå at støtte overproduktion
Du kan også vælge at købe tøj af mærker, som kun producerer efter bestilling – som f.eks. September Salon eller My Star Denim – på den måde støtter du ikke overproduktion. Så ved at bestille et par jeans efter dine mål så har du kun belastet miljøet med det ene par jeans du har købt!
Se efter tøjmærker der vil noget andet end fast fashion
Måske skal du se efter dit nye tøj andre steder end der hvor du handler nu. Der er heldigvis mange mærker, der arbejder på at mindske deres miljøbelastning og gerne vil skabe tøj, der holder – også rent designmæssigt – det er det vi kalder Slow Fashion. Det amerikanske mærke Patagonia har reklameret for deres jakke med overskriften “DON’T BUY THIS JACKET” – Du må selvfølgelig gerne købe den, men køb den kun hvis du virkelig har brug for den! Sidste år (2015) lukkede det danske mærke ELSK deres hjemmeside ned på Black Friday – det gjorde de for at statuere at vi skal lade være med at købe en masse vi ikke har brug for bare fordi det er billigt – vil du virkelig gerne have et produkt fra ELSK så vil du også stadig gerne have om en dag eller to.
og sidst men ikke mindst:
Køb kun det du kommer til at bruge 🙂
? Spørg dig selv – vil det her stykke tøj få et langt liv hos mig?
Dette indlæg indeholder affiliate links (garn-linkene). Hvis du køber garnet gennem mit link får jeg procenter af salget. Det har ikke nogen indflydelse på den pris du betaler, men er med til at støtte mit arbejde med bloggen. Jeg anbefaler kun noget jeg selv synes om.